Jeg har en uddannelse som Certificeret sorgvejleder:
I sorgarbejdet møder jeg folk i krise, og i sorg. Sorg er mange ting. Sorg er klare tab ved dødsfald af en elsket relation. Sorg er tab af arbejde, ens livs grundlag, skilsmisse, - kort sagt alt hvor man mister noget dyrebart, noget der var, noget der var med til at definere hvem DU er.
I samtalen møder jeg mennesket med nærvær, ro og en dyb respekt for dét der er.
Hos mig er der plads til hele følelsesregisteret. Der er intet man ikke må sige, alt er tilladt. Jeg kan rumme de sværeste følelser - vrede, afmagt, tomhed, fortvivlelse, lettelse og tristhed - jeg bliver i rummet, sammen med dig.
Jeg er aktivt lyttende, spørger ind, forstår, spejler og alt sammen i respekt for din historie.
Sorgvejledning er ikke terapi, det er et medmenneskeligt rum, hvor du ikke skal præstere, forklare eller fikses - du skal ikke stoppes i din sorg, vi skal ikke have den til at gå væk - den får her plads, og jeg hører dig.
Min erfaring med mennesker i dyb traumatiske og livsforandrende situationer - som det er at miste et menneske man elsker - uanset hvordan tabet er sket - gør at jeg kan være tilstede, med både ro, omsorg rummelighed og ansvarlighed.
Sorg er en individuel følelse, ingen sorg er for stor, forkert, for lidt. Ingen sorg er mere tilladt end en anden sorg, sorg er ikke noget vi skal komme over. Det er en livslang følgesvend., og et livsvilkår.
Her hos mig får den plads, her kan du folde den ud. Og jeg giver dig et løfte, hos mig kommer du aldrig til at høre - NU MÅ Du DA OGSÅ KOMME VIDERE:..